Introduktion.
EDS-405A-PTP er en kompakt 5-port Managed Ethernet switch for real-time control. Hardware baseret IEEE 1588 Boundary clock og Transparent clock og meget mere.
Tiden er vigtig.
I den moderne verden er det vigtigt at vide hvad klokken er. Hvornår mødes vi, hvad skal vi se i fjernsynet, hvornår har vi modtaget eller sendt en email? I langt de fleste tilfælde klarer vi os, selv om der indbyrdes kan være et par minutters forskel.
Inden for PC verdenen henter vi tiden fra tidsservere baseret på en tidsstandard, typisk et atomur. I et lokalt netværk er det normalt servren som henter tiden, via funktionen NTP, og distribuerer den ud til brugerne. NTP står for Network Time Protocol, og der er et utal af servere man kan hente tiden fra, alle med tider baseret fra den samme server.
Alt sammen giver dette en fælles tidsskala, som vi i de fleste tilfælde finder meget nøjagtig. Men i NTP protokollen er der ikke taget højde for den tid det tager at sende tiden fra den ene server til den anden, videre ud i verdenen for til sidst at haven hos slutenheden. Den er også softwarebaseret, så der vil yderligere være en forsinkelse i hver enhed, som spørger på tiden og sender den videre.
IEEE 1588v2 PTP.
Inden for industrien er der projekter som har brug for meget mere nøjagtig tidsstyring. Hvor det er vigtigt at vide nøjagtigt om en hændelse skete først i punkt A eller B. Ligeledes hvis to processer skal arbejde samme, skal de have samme tid.
IEEE 1588v2 PTP er en hardware baseret tidskontrol, hvor PTP står for Precision Time Protocol. Ikke nok med at tidsforskellen minimeres når den er hardwarebaseret, der er også en protokol, der kan beregne og tage højde for tidsforskellen som er mellem punkt A og B. Groft kan man sige, at den tid det tager at sende tiden fra punkt A til punkt B, og tilbage igen, er den dobbelte tid af tidsforsinkelsen. Så når vi sender tilden til punkt B, lægger vi denne tidsforsinkelse oven i, og så er tiden i punkt A og B den samme.
Jeg ved det, det er meget forenklet beskrevet, men meningen er der.
På denne måde kan vi nå helt ned på en tidsfejl i størrelsen nanosekunder
Grandmaster, Boundary, Transparent og Ordinary Clocks.
Der er mange begreber at holde styr på, men generelt kan man sige at der er en master og en slave. Masteren sender tiden til slaven. Grandmaster Clock er den fælles og grundlæggende tid. Boundary eller Transparent Clock er salve til Grandmaster Clock men master til dennes slaver. Ordinary clock er den opdaterede tid på de enheder som er blevet opdateret.
Turbo Ring og Turbo Chain.
EDS-405A-PTP understøtter selvfølgelig også Moxas Tubo Ring og Turbo Chain, der giver sikre og redundante konfigurationer, så er du sikker på en fejlfri installation. Læs mere her…
MX-Studio.
EDS-405A-PTP understøtter også Moxas MX-Studio, der er en software pakke der selv kan tegne hvordan netværket er koblet sammen, kan gemme øjebliksbilleder, som man senere kan sammenligne hvis der opstår en fejl, dokumentere, vise status på mobiltelefoner (APS) og meget mere. Læs mere her…
Hvordan får jeg mere at vide (nyttige links)?
Thiim A/S © 02/12-2016
|